Støt Himmelev Rideklub
- fordi det lokale foreningsliv er med til at fremme trivsel og
udvikling i Roskilde!
Hvem er vi
Derfor beder vi om hjælp
Sådan kan I hjælpe
Mulighed 1: Sponsorhest
Mulighed 2: Sponsorskilt
Mulighed 3: Gaver
Kontakt
Hvem er vi
Himmelev Rideklub kan findes på grænsen mellem Himmelev og det nye Roskilde
Trekroner. Tæt på Kildemosen og den gamle grusgrav, er vi flyttet ind i et helt nyt
ridecenter med tilhørende stald, ridehus, rytterstue og folde.
Rideklubben er en bredderideklub, med ca. 160 medlemmer og flere på venteliste. Vores
mål er at undervise børn, unge, voksne og handicappede i ridning og at lære dem at
omgås heste. Klubben lægger stor vægt på et trygt socialt samvær mellem disse grupper
og omkring de opgaver, der er forbundet med heste og ridning. Udover den daglige
rideundervisning, afholder vi stævner, ridelejr og hyggeaftner, samt arrangerer fester i
forbindelse med de forskellige mærkedage i løbet af året (pinse, påske, jul, fastelavn
mm.).
Himmelev Rideklub er medlem af Dansk Rideforbund, Dansk Handicap Idrætsforbund og
Roskilde Idrætsunion. Klubben er af Dansk Idrætsforbund og Dansk Rideforbund, som den
første rideklub i Danmark, blevet certificeret som ”Den gode
børneidrætsforening”.
Top
Derfor beder vi om hjælp
Det nye ridecenter er opført og udlejet af Roskilde Kommune, mens heste, ponyer,
rideudstyr m.v. er ejet af Himmelev Rideklub. Alle udgifter i forbindelse med leje af
lokaler, rideskolens virke og hestenes trivsel påhviler derfor klubben, og dermed
klubbens medlemmer. Det betyder, at det alene er indtægter fra kontingenter og
undervisning der skal balancere klubbens økonomi.
Dette medfører desværre et temmelig stramt budget, hvor der ikke i tilstrækkelig
grad er råd til at få rideklubben/-skolen til at fungere optimalt. Dette på trods af
gode ansatte og en stor frivillig indsats. Vi bliver for eksempel nødt til at spare
kraftigt på nødvendige udgifter i forbindelse med vedligeholdelse af ridebane, vask af
rideunderlag, indkøb af heste og rideudstyr, forarbejdning af foder og meget andet.
Det er rigtig ærgerligt, for det medfører, at vi ikke kan skabe de forhold for vores
heste og vores medlemmer som vi ønsker. Derfor har vi nu besluttet at bede Roskildes
erhvervsliv om hjælp til at gøre vores forestilling om en god rideklub til en realitet.
Top
Sådan kan I hjælpe
Overordnet er der tre forskellige muligheder for at hjælpe og støtte Himmelev
Rideklub. Bemærk at alle 3 muligheder giver erhvervsvirksomheder fuld fradragsret.
Top
Mulighed 1. Sponsorhest
I kan vælge at sponsorere én af klubbens 18 rideskoleheste, ved behov at købe en ny.
Det koster 15.000 kr. pr. år for en periode på minimum 2 år. Som hestesponsor opnår I
følgende:
- Pressemeddelelse til Roskilde Dagblad, Roskilde Avis m.fl. efter aftale.
- Sponsorskilt (str. Ca. 300x140 cm) i klubbens ridehus med firmanavn/firmalogo ophængt
på endevæg i ridehuset.
- Sponsorskilt (str. Ca. 40x50 cm) på hestens boksdør.
- Saddelunderlag til hesten med firmalogo. Kun brugt til stævner.
Himmelev Rideklub udsender pressemeddelelse, i samråd med sponsor.
Udformning af skilte og saddelunderlag aftales med sponsor.
Bestilling af skilte varetages af Himmelev Rideklub i samarbejde med sponsor. Himmelev
Rideklub har indgået aftale med skilte leverandør om leverance af skilte til kostpris.
Omkostninger i forbindelse med produktion og ophængning af sponsorskilte afholdes af
sponsor.
Indkøb, prægning og betaling af sadelunderlag varetages af Himmelev Rideklub, sponsor
leverer logo i PDF format.
Ved sponsoratets ophør tilhører skiltene sponsor, mens sadelunderlaget tilfalder
klubben.
Himmelev Rideklub fastholder ejerskab og råderet over sponsorhest.
Ved bortgang eller salg af sponsorhest forpligter klubben sig til at tilbyde anden hest
til sponsor, og omkostninger i forbindelse hermed afholdes af klubben.
Top
Mulighed 2. Sponsorskilt
Klubben giver mulighed for at sponsorer kan få ophængt et sponsorskilt. Det koster
2000 eller 3000 kr. for en periode af 1 år. Der betales for minimum et år, men
løbetiden kan forlænges. Som sponsor opnås følgende:
- Sponsorskilt (str. Ca. 140x120 cm) i klubbens ridehus med firmanavn/firmalogo. Kr.
2000,- ophængt på langside i ridehuset.
- Sponsorskilt (str. Ca. 300x140 cm) i klubbens ridehus med firmanavn/firmalogo. Kr.
3000,- ophængt på endevæg i ridehuset.
Udformning af sponsorskilt aftales med sponsor.
Bestilling af skilte varetages af Himmelev Rideklub i samarbejde med sponsor. Himmelev
Rideklub har indgået aftale med skilte leverandør om leverance af skilte til kostpris.
Omkostninger i forbindelse med produktion og ophængning af sponsorskilte afholdes af
sponsor.
Ved sponsoratets ophør tilhører skiltet sponsor.
Top
Mulighed 3. Gaver
Sidst men, bestemt ikke mindst, kan I støtte klubben ved hjælp af gaver. Det kan
f.eks. være gaver i form af:
- Sadler, grimer, dækkener eller andet udstyr
- Vaskemaskine til sadelunderlag, foderkværn, trillebøre eller andre redskaber
- Stævnepræmier, møbler til rytterstue mv.
Hvis I gerne vil støtte rideklubben ved hjælp af gaver, er I meget velkomne til at
kontakte undertegnede for en nærmere aftale. Afhængig af gavens art og størrelse kan
giverens navn/logo på forskellig vis blive eksponeret.
Top
Kontakt
Top |